Den store bagedyst

Chocolatier Andrea Søllested som vandt Den store bagedyst 2017 rykker ind på Maglemølle med sit kage og chokolade værksted.

Gennem hele sin karriere har Andrea Søllested beskæftiget sig professionelt med det visuelle udtryk i teater, reklame, historieformidling og fagundervisning. Andrea har arbejdet som teaterskrædder, kostumedesigner, teatersminkør og bodypainter – og desuden løst opgaver som illustrator og billedkunstner.

Andreas kreativitet bliver i dag udfoldet i hendes kunstneriske kager og helt unikke chokolade – en ny verden der åbnede sig efter, at hun vandt Den store Bagedyst i 2017 og efterfølgende tog en uddannelse som chocolatier.

I dag arbejder Andrea professionelt med dessertkøkkenet, konditoriet og chokoladen – hvor hun laver kager på bestilling, men også afholder kurser for andre dessertentusiaster.

Bryllupskage fra Anja Søllested