Fra den 1. september 2026 indføres nye regler for parkering på Maglemølle. Ændringen betyder, at alle besøgende og medarbejdere fremover skal registrere deres parkering via Easypark-appen.
Det nye regelsæt kort fortalt:
- Parkering foregår via EasyPark-appen
- Afgiften er 10 kr. i timen
- Der må udelukkende parkeres i de afmærkede parkeringsbåse
- Manglende registrering eller parkering uden for de afmærkede båse medfører en parkeringsafgift på 910 kr.
Særlige forhold ved Hermans Hule og Match Padel
Parkeringspladserne foran henholdsvis Hermans Hule og Match Padel, som er markeret på billedet, er forbeholdt de to virksomheders besøgende. Gæster her skal registrere deres køretøj på skærmen lige inden for døren.
Parkeringsreglerne for de enkelte områder vil være tydeligt skiltet, så der ikke opstår tvivl om, hvor og hvordan man parkerer korrekt.
Baggrunden for de nye regler
Maglemølle er i konstant udvikling, og vi oplever en stigende tilstrømning af medarbejdere, virksomheder og besøgende til den gamle papirfabrik. Den øgede aktivitet har medført mere trafik i området og desværre også en del uhensigtsmæssig parkering. Med de nye parkeringsregler ønsker vi at skabe et trygt og sikkert område at færdes i, samtidig med at vi sikrer gode og stabile parkeringsforhold for de virksomheder og medarbejdere, der har til huse på Maglemølle.
Har du spørgsmål?
Vi er opmærksomme på, at ændringen kan give anledning til spørgsmål og måske også en vis frustration i en overgangsperiode. Har du spørgsmål til de nye parkeringsregler, er du meget velkommen til at kontakte administrationen inden for vores åbningstid.
📞 81 44 22 13
/ Maglemølle